
Jan Kaspersen Kvartet feat. Rockwell, Ryde & Rømer
Efter 2 års pause er Jan Kaspersen Kvartet med Bob Rockwell, Niels Ryde og Ole Rømer tilbage på Palæ Bar den sidste dag i Copenhagen Jazz Festival. En tradition der har eksisteret gennem 12 år med et talrigt veloplagt publikum hver gang.
Denne fine Kvartet spiller musik med drive, fantasi og energi i kompositioner af Theloniuos Monk, Ellington, en jazzstandard eller to – og af Kasperen !Her kan de fire musikere udfordre hinanden (og publikum )i med- og modspil i et udadvendt energisk udtryk der sjældent lader lyttende ører uberørte. Her er tale om et sandt veteran orkester. Hold på hat og briller!